Minianmeldelse: Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten af Kjell Askildsen

thomas-f“Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten” af Kjell Askildsen, udgivet på Aschehoug i 1984.

“Det er altfor mange ord i omløp i verden, den som sier mye har ikke sine ord i behold,” skriver Kjell Askildsen i “Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten”. Så er det godt, vi har Askildsen, der evner (eller evnede: han er – heldigvis! – ikke død, men skriver grundet svækket syn – desværre – ikke længere) netop at sige så meget med så lidt. Bogen består af blot to noveller: “Carl Lange” og titelnovellen “Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten”, bestående af yderligere små, selvstændige såvel som sammenhængende sekvenser. Særligt bogens sidste del er helt sublim: en sky, svagelig gammel mand siger farvel til verden i en række mere eller mindre pessimistiske betragtninger over livet, mens han bliver parat til det eksistentielle nulpunkt. Bogen fremstår som noget af den ypperste prosakunst, og den blev da også af den grund kåret som den bedste norske bog i 25 år i 2006. Anbefales at læse på originalsproget, men er også udgivet på dansk i udvalget “De 18 bedste” fra 2015.

Litterære nytårsforsæt

For mange betyder årsskiftet en række løfter, som man vil forsøge at efterleve i det nye år – leve sundere, stoppe med at ryge etc; for mit – og for mange andre læseres – vedkommende betyder det (udover det) løfter om det kommende års læsning, som måske/måske ikke er blevet indfriet ved årets udgang. Selvom jeg måske er vel sent ude med mine forsæt, tillader jeg mig alligevel at dele dem – i håbet om at du også vil dele dine. For 2017 har jeg følgende projekter – det skal blive spændende at se om de overhovedet bliver fulgt til dørs:

1. Læse Knausgårds Min Kamp bd. 1-6
Knausgårds Min Kamp er svær at komme udenom, hvis man interesserer sig for nordisk litteratur, men det er alligevel lykkedes mig indtil nu. Jeg læste første bind i sensommeren 2015 – dengang med blandede følelser, men når jeg tænker tilbage på den, forekommer den mig alligevel at være ualmindeligt klog og rørende, og Knausgårds essaylignende skrivestil satte mange tanker i gang, særligt om døden, der er allestedsnærværende i første bind, hvor forfatteren bearbejder farens død. Med en samlet længde på omtrent 3600 sider er den verdenshistoriens sjette længste bog, og jeg er derfor næppe den eneste, der har fundet længden for intimiderende til for alvor at gå i gang med projektet. Men i år skal det være. Håber jeg.

skaermbillede-2017-01-23-19-59-21Skærmbillede 2017-01-23 19.59.32.png

2. Læse mere norsk litteratur – på originalsproget
Godt hjulpet på vej af SKAM, som ikke behøver yderligere introduktion, er jeg på meget kort tid blevet besat af norsk sprog og kultur – både musik, film og litteratur. Efter at have set SKAM med (og uden) norske undertekster, hørt flere podcasts om serien (selvsagt uden undertekster) og sågar snakket med nordmænd er det gået op for mig, hvor ens norsk (i hvert fald bokmål) og dansk er, og jeg har bået fået lyst til og mod på at læse (mere) norsk litteratur. Navne jeg allerede har stiftet bekendtskab med tæller bl.a. Karl Ove Knausgård, Kjell Askildsen, Linn Ullmann (men i dansk oversættelse) og senest Tore Renberg, hvis fremragende ungdomsroman “Mannen som elsket Yngve” jeg for nylig læste på norsk med støtte fra online-ordbogen http://ordbok.uib.no/. Hans forfatterskab glæder jeg mig til at læse mere af, ligesom jeg planlægger at læse mere Askildsen og Ullmann på deres modersmål.

renberg-tore-kompani-orheim innbundet  2015-ullmann-et-velsignet-barn-pcktserie-500px

3. Læse flere klassikere
Et tilbagevendende litterært nytårsforsæt er at læse flere klassikere. Hvert år siger jeg til mig selv, at nu vil jeg få læst “Den store Gatsby”, “Dræb (ikke) en sangfugl”, “Glasklokken” og alle de andre store, amerikanske klassikere. Men jeg får det aldrig gjort. Det er jo ikke, fordi disse værker er særligt lange, så det er ikke længden, der afskrækker mig fra at læse dem; det er nok snarere den generelt positive holdning til bøgerne, som netop har gjort dem til elskede klassikere i flere årtier eller århundreder. Fordi de ofte skamroses, er jeg bange for ikke at kunne lide dem, bange for ikke at kunne få øje på de åbenlyse kvaliteter. Og mest af alt er det nok den genre, man møder med flest forventninger – men dermed også med en større chance for at blive skuffet. Ikke desto mindre vil jeg læse følgende klassikere i 2017:

4433af25-7986-4ed6-b082-02aeebbe768f_1464719415  8702127072    1618846_1463719704

Hvilke bøger planlægger du at læse i 2017?

Sommerlæsning

Sommerferien betyder for mange afsked med pligtlæsningen til fordel for lystlæsningen. Det er snart et år siden, jeg blev student og gik på sommerferie. Den mellemliggende tid har føltes som én lang ferie, hvor man mister fornemmelsen for tid og glemmer, om det er hverdag eller weekend. Den enorme mængde fritid som sabbatåret bringer med sig er til tider dræbende, andre gange befriende. Men ikke desto mindre har tiden til at læse været et plus, og selvom sommerferien næppe kommer til at ændre mine læsevaner væsentligt, har jeg – og en masse andre – alligevel en tendens til nøje at udvælge de bøger, der skal læses henover sommeren. Her er 4 (nyere) bøger, jeg planlægger at læse, og som jeg med stor sandsynlighed skriver om efterfølgende:HEMINGWAY_2015_forsider.indd

Ernest Hemingway: Solen går sin gang (oprindeligt udgivet i 1926, genudgivet i 2015 på Lindhardt & Ringhof). Hemingway er hvad man kan kalde forfatternes forfatter, som alle skrivende har et forhold til; ser op til eller ser bort fra. Solen går sin gang er en bog, som mange af mine litterære helte peger på, som bogen, der fik dem til at starte med at skrive. Bogen har stået på min reol i et halvt års tid, og det er ikke, fordi jeg hverken har haft tid eller lyst til at læse den før nu; jeg har bare gået og ventet på det rigtige tidspunkt. For selvom man kan læse en bog igen og igen, er det noget helt særligt at læse en bog første gang. Men nu skal det være. Læs mere om Solen går sin gang her.

1672368_1463719870

Peder Frederik Jensen: VOLD (2016, Samleren). VOLD hørte jeg for første gang om i november 2014, hvor Peder holdt foredrag om sin novellesamling Banedanmark – på en location, der næppe kunne have været mere velvalgt, nemlig Danmarks Jernbanemuseum. Romanen har været 7 år undervejs og markerer, som jeg ser det, på flere måder et vendepunkt i forfatterskabet, der hidtil har bestået af ultrakorte og ordknappe romaner og novellesamlinger foregående i Danmark: VOLD er på 381 sider og krydsklipper mellem Danmark og Afrika. Af Kristeligt Dagblad blev den anmeldt under overskriften “Sæsonens mest markante bogudgivelse”. Det er ligesom Solen går sin gang en bog, jeg længe har set frem til at give mig i kast med, og den står derfor også højt på min læseliste. Læs mere om VOLD her.

1672372_1464324690Amalie Laulund Trudsø: Sommerhus (2016, Rosinante). Amalie Laulund Trudsø er en af de nye, unge danske forfattere, som jeg glæder mig til at følge i fremtiden. Hendes debut Koordinater fra 2012 – 60 københavnertekster om at flytte til byen og lade byen flytte ind hos sig selv – er usædvanligt vellykket og overbeviste mig om hendes åbenlyse talent. Nu er hun tilbage med romanen Sommerhus, hvor et sommerhus i Sejerøbugten danner rammen for familieliv i tre generationer i 1990´erne. Meget tyder på, at romanen er overordentligt oplagt sommerlæsning. Læs mere om Sommerhus her.

Kjell Askildsen: Venskabets pris (2016, Gyldendal).
1689521_1464843620Det var en stor, litterær sensation, da Kjell Askildsen og hans norske forlag Oktober sidste år meldte ud, at en ny novellesamling – den første i 19 år – fra Askildsens hånd snart ville komme i handlen. Den aldrende Askilden (f. 1929) er så godt som blind og ude af stand til at skrive. Denne udgivelse består derfor af noveller, der har ligget i skrivebordsskuffen siden 2004, men først nu udgives. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Askildsens sublime fortællekunst sidste år, da et udvalg af hans noveller blev udgivet på dansk under titlen De 18 bedste, og jeg priser mig lykkelig over, at hans absolut sidste novellesamling allerede foreligger på dansk. “Kjell Askildsen giver som ingen andre sprog til den indre uro og det uforløste i mødet mellem mennesker,” skriver forlaget: Hos Askildsen er der imidlertid snarere tale om et ikke-møde end et møde mellem mennesker. Læs mere om Venskabets Pris her.

Hvilke bøger skal du læse henover sommeren?