dage med p af Jeppe Krogsgaard Christensen

dage med p: en miniature af Jeppe Krogsgaard Christensen, udgivet i 2017 på melodika

Til daglig arbejder Jeppe Krogsgaard Christensen som litteraturanmelder og kulturskribent for Berlingske, men sideløbende bedriver han selv litteratur. Måske har man læst eller hørt om hans konceptuelle Københavner-trilogi (Åben himmel, Indre by, –). Mens det tredje og sidste bind lader vente på sig, er han aktuel med den lille, tynde sag “dage med p”. Bogen, der bærer undertitlen “en miniature”, holder virkelig hvad den lover. Med blot 42 sider, nogle tomme, andre med kun én sætning, men de fleste sider med kortere tekstykker på samme side, er det en bog, der hurtigt er læst  – men også forholdsvist hurtigt glemt.

Hovedpersonen benævnes kun med bogstavet p – ligesom de øvrige personer også kun benævnes med et bogstav (a, c, f, h mv.); ingen steder i bogen optræder et fuldt navne, lige med undtagelse af forfatternavnet på forsiden, selvfølgelig. Dette afføder en naturlig tvivl om kønnet: er p en mand eller kvinde? Forfatteren driller flere gange læseren, fx ved at lade p gå ud på – ikke herre- eller dametoilettet, men fællestoilettet.

Bogen beretter om en kort kærlighedshistorie mellem a og p, der arbejder samme sted. En kærlighedshistorie som i sig selv er banal og småkedelig (“a og p er i dyrehaven”, “a og p er på museum”, “a og p er i biografen” osv.), men bogen er tilsyneladende også mere et studium af læserens læsning: af de kønnede “briller”, læseren læser med, og som gør at hovedpersonen bliver enten mand eller kvinde. Første gang læste jeg p som en mand, anden gang som kvinde. Fx forbinder jeg det med noget særligt mandligt at væde sin fingerspids for at vende en side i metroxpress – og som noget særligt kvindeligt at gå til zumba. Men det er jo bare nogle stereotype opfattelser, bud i mangel af bedre: et endeligt svar gives ikke.

Bogen er konsekvent skrevet med små bogstaver (selv efter punktum) i korte hovedsætninger, næsten formelagtigt efter denne skabelon: p ser/gør/laver/tænker over et eller andet. Derved må læseren prøve at få så meget ud af det ‘lidt’ der står som muligt; derved står den i klar opposition til Yahya Hassans digte, som p læser i begyndelsen af bogen:

p slukker og prøver at læse ham der indvandrerdigteren men må stoppe efter et par sider. p forstår ikke hvorfor han skriver med store bogstaver, det er jo som om han råber. hvorfor ikke tale stille og roligt om tingene. det har p selv gode erfaringer med

“dage med p” er ikke en bog der sætter dybe spor efter endt læsning; alligevel overrasker den med morsomme iagttagelser af sproget(s) og hverdagens absurditeter (“p cykler ud til sin mormor og tænker på at der er stor forskel på at være i en stue og på en stue”; “p ser plasticposerne på alle cykelsadlerne uden for kontoret og undrer sig over hvorfor de er der. om det er for at sadlen ikke skal blive våd eller når sadlen er våd” osv). Men med den minimale handling fremstår den mere som et litterært eksperiment end et egentligt litterært værk. På sin vis er det et vellykket projekt, men ikke så vellykket, som det kunne have været, hvis Jeppe Krogsgaard Christensen samtidig havde en historie at fortælle.

Indre by af Jeppe Krogsgaard Christensen

1667200_1449294511

Indre by af Jeppe Krogsgaard Christensen, udgivet på Gyldendal i 2015.

Det lille, næsten ubetydelige og ikke-eksisterende, jordskælv, der ramte København d. 6. august 2012, danner ramme for 18 fortællinger i Jeppe Krogsgaard Christensens Indre by, som på trods af genrebetegnelsen »roman« ikke (skal) læses som en roman. Det samme gælder Åben himmel (2014), som Indre by er en selvstændig fortsættelse til. I begge romaner er der mange personer og skæbner at holde styr på i modsætning til den gængse roman, hvor handlingen er centreret om én person. Således introduceres der i hver fortælling (betitlet efter hovedpersonen i den) – eller novelle, om man vil – en ny person og en ny stemme.

På de 200 sider romanen varer, når vi blandt andet at høre om frisøren Lisette, hvis forretning kun er gået ned ad bakke, siden den dag kvinderne – takket være Carmen Curlers – “blev deres egne frisører”. Om VUC-eleven Xenia, der ved en fejl et sender et fem sider langt digt (“jeg er krateret foran tivoli / jeg er to billetter til Justin Timberlake” m.v.) til sin lærer, som i irritation over Xenias manglende aflevering slet ikke opdager dennes åbenlyse talent for at skrive. Om sproglæreren Jack, der bliver rig og berømt for sine foredrag, hvor han plæderer for, at brugen af ‘men’ undlades for i stedet at anvende ‘og’ (“så ville tilværelsen måske komme til at stå i et andet lys, måske endda forandre sig til det bedre”). Og om fotografen Lars, der arbejder for en ejendomsmægler og er i gang med at tage billeder af en lejlighed på Frederiksberg tilhørende kunstneren Inger Ekelöf.

Der er et væv af linjer over bykortet, og hvis alle arbejdsdagene, alle arbejdsårene, blev lagt oven på hinanden, ville byen forsvinde under linjerne.

Hende, Inger Ekelöf, stiftede undertegnede – og andre læsere – for første gang bekendtskab med i Åben himmel, og således er der flere fortællinger, som peger frem og tilbage og væves ind i hinanden. Det er rigtig godt tænkt og eminent udført. Krogsgaards persongalleri går på tværs af køn, alder og social baggrund og er tilpas varieret til, at man også – og med al ret – kan kalde Indre by for et portræt af København og københavnerne anno 2012. Til tider fremstår fortællingerne dog lidt for flygtige og fragmentariske, hvilket både er en styrke og en svaghed: En styrke, fordi der er skåret ind til benet, og kun det allermest nødvendige står tilbage; en svaghed, fordi personskildringerne nu og da bliver for tynde, og fordi der ganske enkelt er for lidt “at komme efter”, for lidt historie til at læseren engageres.

Sproget er der imidlertid intet at udsætte på: Krogsgaard synes at have legende let ved at skrive og gør det med sikker hånd, i et lydefrit og til tider klædeligt lyrisk sprog. Så vidt vides er bøgerne om København og københavnerne tænkt som en trilogi, og allerede nu ser jeg frem frem til at læse om flere københavnerskæbner og se, hvilken begivenhed der kommer til at udgøre omdrejningspunktet i tredje og sidste bind.