Spoken Word Prisen 2016

Som odenseaner skal man have boet under en sten for ikke at have hørt om nogle af de mange festivaler, der finder sted i denne måned: Odense Blomsterfestival, H.C. Andersen Festival, Spoken Word Festival og Odense Film Festival – hvis jeg da ikke har glemt nogen. Det kan derfor være svært at vælge ud af det overflødighedshorn af arrangementer (oftest gratis), der tilbydes, for det er slet og ret umuligt at nå det hele. Særligt Spoken Word Festivalen ser jeg hvert år frem til.

I år var jeg imidlertid forhindret i at komme til en del af arrangementerne pga. arbejde og andre aftaler, men da jeg fandt ud af, at Søren Ulrik Thomsen gæstede festivalen fredag 27/8, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var et arrangement, jeg absolut ikke ville gå glip af, og det blev også det eneste jeg nåede at overvære. Han skulle samtale med lektor Jon Helt Haarder fra Syddansk Universitet med udgangspunkt i sin seneste udgivelse, “En hårnål klemt inde bag panelet” (2016). Overskriften var ungdommen, og Thomsens legendariske digtsamling, debuten fra 1981, “City Slang” med det lige så legendariske digt “Levende” var naturligvis et uomgængeligt emne.

3032970_900_0_0_237_3942_2217_2
Foto (af Robert Wengler) er venligst lånt fra Fyens.dk

Samtalen tog udgangspunkt i ungdommen, men kom uvægerligt også kom til at handle om mange andre ting: aldring, døden, erindring, tid der er gået. Om morbror Børge, familiens mytologiske skikkelse, som Thomsen som barn så op til og ønskede at være som, når han selv blev voksen; men han havde kun forestillet sig, at det var ham, der skulle ændre sig: verden ville blive ved med at være den samme. En barnagtig side af ham, vedstod han.- Jeg vågner hver morgen som en 17-årig og bliver overrasket.

Denne grundskuffelse over at verden har ændret sig afspejles også i en beskrivelse fra Hårnålen af en situation fra kassen i supermarkedet, hvor den handlende “med mobiltelefonen klemt fast mellem øret og skulderen lægger varerne op i indkøbsposer med højre hånd og taster pinkoden med venstre […] alt sammen uden at veksle et eneste ord med kassedamen, ja, end ikke et blik”. Forarget og måske også provokeret af denne opførsel spejder Søren Ulrik Thomsen i slutningen af teksten “efter rumskibet der skal undsætte mig.” “I morgen må jeg tale ekstra hårdt til mig selv,” skriver han.

Efter godt og vel halvanden times interview, oplæsning og besvarelse af spørgsmål fra salen modtog en overrasket men glad Søren Ulrik Thomsen årets Spoken Word Pris, som udover æren består af 10.000 kroner, der gik til ham og orkestret Det Glemte Kvarter for deres vellykkede musikalske samarbejde. Stort tillykke til både Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter.

Jeg kalder på ordene og går aldrig mere på arbejde

11802543_919151244798516_4346749651477345363_o
Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter. Stolen er i øvrigt den samme, som dén Thomsen sidder i i Jørgen Leths portrætfilm Jeg er levende fra 1997. Foto: Robin Skjoldborg.

Ordene er Søren Ulrik Thomsens, fra digtet Hver dag (City slang, 1981). Fredag aften var jeg taget til spillestedet Harders i Svendborg for at høre Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter. Thomsen behøver vist ingen yderligere introduktion: Han er ganske enkelt en af Danmarks største nulevende digtere, og det er en stor, litterær begivenhed, hver gang han er ude med en ny digtsamling. Senest har han udgivet Rystet spejl (2011), som strøg til tops på bestsellerlisten. Det siges, at lyrik ikke sælger, og at den er forbeholdt et smalt publikum, men Thomsen er uden tvivl et bevis på, at det modsatte er tilfældet.

Det Glemte Kvarter er et orkester, hvis navn er opkaldt efter et digt fra Thomsens første digtsamling City slang (1981), bestående af musikere fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. Samarbejdet mellem Det Glemte Kvarter & Søren Ulrik Thomsen blev indledt i 2012 på Thomsens opfordring, efter at han havde set og hørt orkestret optræde med en række numre fra sit bagkatalog. Dét samarbejde, han kalder “rigt og inspirerende”, udmundede i cd-udgivelsen “Rystet spejl. Musik og poesi,” som vandt prisen for årets jazz-udgivelse ved Danish Music Awards 2013.

I et glemt kvarters blå bombetomt/ flakker jeg søndag eftermiddag, efterår,/ busserne ligger med bunden i vejret/ rustne og fulde af rådden regn/ fra porte og mørke køkkenruder/ vender gamle kærester/ ansigtet mod mig, rækker hænderne ud/ i det blå.

I 2014 udvidede de samarbejdet til også at omfatte kompositioner over Søren Ulrik Thomsens tidlige forfatterskab, fra City slang (1981) til Hjemfalden (1991). Det fik jeg en forsmag på allerede i februar til arrangementet “Digte og lyd” i Vega, og lige siden har jeg set frem til at høre dem igen. Der er en helt anden energi og nerve i Thomsens tidlige digte, og den indfanger Det Glemte Kvarter med stor spilleglæde, gnist og entusiasme.

Det var med andre ord en utrolig nærværende og intens koncert i poesiens tegn, og selv den gymnasieklasse, der havde indtaget spillestedets forreste rækker, var exceptionelt stille og lyttende. Stik imod min forventning var det heller ikke kun det grå guld, men næsten alle aldersgrupper, der var repræsenteret. Dét synes jeg også tjener som et eksempel på, at lyrikkens død ikke er nærtforestående, men lever i bedste velgående.

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter får den største anbefaling med på vejen herfra, og er du stadig i tvivl om deres talent, så er du det næppe efter at have hørt denne fremførelse af Power og Ukendt under samme måne fra digtsamlingen Ukendt under samme måne (1982):