To Bogforum or not to Bogforum

I weekenden blev årets Bogforum – den 25. af slagsen – afholdt, traditionen tro i Bella Center i København. For mit eget vedkommende var det mit andet år på messen. Sidste år var jeg af sted om fredagen, i år om lørdagen, og det var tydeligt at mærke det øgede besøgstal. På standene til de store forlag som Gyldendal, Lindhardt & Ringhof og JP/Politikens Forlag var der god plads at bevæge sig på, mens trængslen hos de mindre forlag var større – en næsten klaustrofobisk stemning. Det var dog en lettelse at opleve, at standene lå nøjagtig det samme sted som sidste år, så jeg (det meste af tiden) slap for at gå forvirret rundt og lede efter stande i hver sin ende af hallen.

photo-12-11-2016-11-14-19
Første punkt på programmet: Ane Cortzen interviewer Sofie Diemer og Pejk Malinovski.

Jeg havde i forvejen forberedt et ambitiøst program, som blandt andet inkluderede Don Rosa, Erlend Loe, Ane Riel, Dorthe Nors, Hella Joof, Tomas Espedal, Søren Ulrik Thomsen og Linn Ullmann. Set i bagklogskabes lys var det måske for ambitiøst, for jeg endte med kun at høre én samtale i sin fulde længde, nemlig den med Linn Ullmann sidst på eftermiddagen. Meget af tiden gik med at stå i kø til signeringer og ose mellem de forskellige stande. Og hilse på forfattere og andre kendte ansigter fra Twitter og bloggerverden. Jeg fik dog også opsnappet brudstykker af samtaler rundt omkring på messen, men det er – som de fleste tilstedeværende kan bekræfte – svært at få ørenlyd, når bare man står få meter væk fra scenen, og et kakofoni af stemmer blander sig med hinanden.

photo-12-11-2016-14-41-59
En koncentreret forfatter: Linn Ullmann signerer på livet løs på Arnold Buscks stand.

Mit budget til at købe bøger for var ikke strammere end sidste år, alligevel endte jeg med kun at købe 3 bøger, heriblandt vinderen af Debutantprisen (Techno af Niels Henning Falk Jensby), som tilfældigvis var signeret, på Arnold Buscks stand. Til gengæld havde jeg en stak bøger med hjemmefra af de ovenstående forfattere til signering, som jeg slæbte rundt på, så det var nok meget godt, at mine skuldre ikke blev alt for belastet. Man kan let blive fristet af alle messens tilbud, så jeg gik efter de bedste af dem og nøjedes med at købe de bøger, jeg reelt regner med at få læst.

En blanding af nye og gamle bøger: Det lykkedes mig at få alle mine bøger signeret, lige med undtagelse af Haruki Murakamis “Fødselsdagshistorier” og Timur Vermes “Han er tilbage” (og med god grund). Ovenover ses Ullmanns, Espedals og Joofs dedikation.

Et gedemarked
Bogforum ER et gedemarked, som jeg efter mine besøg i år og sidste år har udviklet et had-/kærlighedsforhold til. Det er varmt, trangt, støjende, og mennesker skubber og puffer til hinanden; programmet er for stort, for bredt, og der er for mange arrangementer, som ikke har noget som helst med bøger at gøre (hvad laver Linse Kessler og hendes familie, bandet Folkeklubben – og en madscene (sic!) på Bogforum?); samtalerne for korte og overfladiske. Men alt det ved jeg jo godt; det er en del af charmen og en del af pakken. Det, Bogforum også er, er en enestående mulighed for at møde forfattere, få sine bøger signeret, måske købe julegaver til billige penge, snakke med andre litterært interesserede. Og mon ikke jeg, trods mit ambivalente forhold til arrangementet, vender tilbage næste år?

Årets Bogforum

I dag er det to uger siden, jeg var på Bogforum for første gang nogensinde. Hjemmefra havde jeg lagt et program fast med de forfattersamtaler, jeg som minimum ville nå at høre. Selvom jeg ikke fandt programmet nær så interessant i år, som det har været de andre år, var der alligevel nogle få samtaler, jeg gik glip af, fordi det faldt sammen med en anden. Hér guider jeg dig igennem min fredag på årets Bogforum og giver et udpluk af arrangementerne i mit program stjerner.

Dagens første arrangement i mit program var Mikael Bertelsen & lyrikerne på Gyldendals stand. Og med lyrikerne menes Johan Davidsen, Shadi Angelina Bazeghi  og Signe Gjessing. Det var, som det altid er, når Bertelsen er vært for noget, forudsigeligt og sært sjovt. Samtalerne med lyrikerne var alt andet end ordinære interviews: med Davidsen gik snakken mest på et speciale på 80 sider (!) om Miley Cyrus, som han (altså Davidsen) har skrevet, mens den med Angelina Bazeghi gik på interessen for fodbold, og i særdeleshed Jesper Grønkjær (begge indgår i en række digte i hendes digtsamling).

11707885_10153398942707655_9170438519472032411_o
Shadi Angelina Bazeghi læser op fra ‘Vingeslag’. Foto: Gyldendal

Gjessing, der indledningsvist tilkendegav, at hun ikke var så glad for at optræde på et sted som Bogforum, lignede én, der hellere ville være et andet sted og gemte sig det meste af tiden bag stolens ryglæn eller sine hænder. Jeg ved ikke, om det var med det in mente, at næsten al taletiden var opbrugt, da Bertelsen var nået til Gjessing, som af den grund kun nåede at læse nogle enkelte digte op, inden seancen var slut. ★★★☆☆

Efterfølgende købte jeg to bøger på Gyldendals stand – den ene af Tove Ditlevsen (Ansigterne), den anden om hende (Jens Andersens biografi Til døden os skiller), inden jeg ilede videre hen til bogcaféen, hvor Nanna Mogensen havde sat Stine Pilgaard i stævne. De skulle tale om Pilgaards seneste roman Lejlighedssange, som jeg har læst med stor fornøjelse. Om en kvinde i 20’erne, der flytter ind i en andelsforening. Hun lever af at skrive horoskoper for et ugeblad, men forfatter desuden lejlighedssange for andelsforeningens beboere (heraf bogens titel) i fritiden. Pilgaard forklarede, at det er en roman, der har været længe undervejs, og at det først var relativt sent i processen, hun fandt på at samle en masse forskellige fortællinger om forskellige karakterer ved at placere dem – inspireret af sit eget liv – i en andelsforening. Det blev til en sjov og spændende samtale om parforhold, svabere, at blive voksen, litterære referencer og forholdet mellem fiktion og virkelighed. Højdepunktet var uden tvivl hendes oplæsning, som flere gange fik publikum til at bryde ud i latter. Tårene trillede, vi klappede og klappede og ville have mere, mere, mere. ★★★★★

Photo 06-11-15 13 06 04
Caspar Eric, Ina Munch Christensen i samtale med Lars Bukdahl på Bellascenen.

Som sagt havde jeg læst bogen på forhånd; dog var det ikke min egen, men bibliotekets, og jeg benyttede derfor lejligheden til at købe den på messen, hvor jeg samtidig fik den signeret. Efter Stine Pilgaard var det næste punkt i mit program Caspar Eric og Ina Munch Christensen i samtale med Lars Bukdahl. Begge vandt tidligere på året Munch Christensens Kulturlegat (mon Ina er i familie med Bodil og Jørgen Munch Christensen, som prisen er opkaldt efter), Danmarks største debutantspris, for deres værker 7/11 og Nielsine. Bukdahl var ligesom alle interviewere på Bogforum ikke helt upartisk, da han holdt tale for Munch Christensen ved prisoverrækkelsen og udviste synlig begejstring for begge forfattere. Tonen var afslappet og jovial, og de kritiske spørgsmål blev udeladt. Interessant var det at høre, hvorfor og hvornår de begyndte at skrive, og om udviklingen fra tanke til bog. Caspar Eric var giraffen, jeg var kommet for at se, og han leverede en vanligt veloplagt oplæsning (og signerede min bog). Munch Christensens var langt fra tildelt lige så lang tid til at læse op som Eric, en anelse synd, skønt jeg ikke havde planer om at læse Nielsine før interviewet og heller ikke fik det efter.  ★★★☆☆

Resten af eftermiddagen gik med at ose rundt mellem de forskellige stande og opsnappe brøkdele af samtaler. Desuden købte jeg to tegneserier på forlaget Cobolts stand, den ene: Livet er godt, hvis man kan holde det ud af Seth, den anden: Når jeg ikke er til stede af Lars Horneman, der tegnede og signerede (i) mit eksemplar. Sidstnævnte er, trods det faktum, at det er den første tegneserie, jeg nogensinde har købt, en af de bedste bøger, jeg har læst i år, hvilket Horneman lod afspejle i sin tegning, hvor hans ‘Når jeg ikke er til stede’ ligger ved siden af de andre murstensromaner.

Photo 06-11-15 22 21 59 Photo 07-11-15 11 09 27 Photo 07-11-15 11 13 12

Alt i alt var det en yderst spændende dag på Bogforum – med mange nye indtryk og stemninger (og ikke mindst bøger), og jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage næste år.