Et norsk hus af Vigdis Hjorth

9788202451806

Et norsk hus af Vigdis Hjorth, udgivet i 2014 på Cappelen Damm

“Det norske hus” er et politisk slagord, et metaforisk udtryk, der blev brugt i af norske Thorbjørn Jaglands regering i 1996 om målene for regeringens politik frem mod årtusindskiftet. De fire søjler som skulle bære huset, dvs. Norge, var: nærings- og arbejdslivspolitik, velfærdspolitik, kultur-, forsknings- og uddannelsespolitik samt udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Et norsk hus spiller Vigdis Hjorth på dette udtryk i en roman om den norsk kvinde Alma, der bor i en stor træhytte, lidt udenfor Oslo, og pga. de ikke-faste indtægter hun får fra arbejdet som tekstilkunstner, ser hun sig nødsaget til at leje en del af huset ud for at kunne få det til at løbe rundt økonomisk. Allerhelst vil hun have så lidt som muligt med sine lejeboere at gøre, og det eneste, hun kræver, er at få huslejen til tiden, men da hun får et ungt polsk par som lejere, som på flere forskellige måder forstyrrer hendes hverdag og gør hende både irriteret og vred, bliver det ikke muligt for hende ikke at foretage sig noget, ikke muligt at se passivt til, mens de polske lejere ”invaderer” hendes hus.

“At de gikk over grensene hennes, at de trengte seg på, at de innvaderte huset og dermed hennes indre, for hennes indre var sterkt knyttet til huset og var skjørt og hjemmesnekret som huset og sårbart for vær og vind og snø og sno og sto så vidtoppreist og Almas hardt ervervede struktur som var nå i ferd med å gå i oppløsning, den lille smule orden som hadde rådet i hennes indre og ytre verden i ferdig med å smuldre, for det var den polske som bodde ved siden av Alma og ikke Alma som bodde ved siden av den polske!”.

Kultursammenstødet mellem det norske og det polske er kilde til mange interessante betragtninger og refleksioner om forholdet mellem ejer og lejer, det hjemlige og det fremmede, os og dem. Men store dele af bogen kedede jeg mig desværre også (endog nok så bravt), og Almas personlige kvaler med at udføre forskellige tekstile bestillingsarbejder kunne ikke have sagt mig mindre. Vigdis Hjorths mundtlige, og til tider vel repetitive, sprog passer som fod i hose for denne roman, og nogle af de bedste dele af bogen er Almas indre monologer, hvor hendes kulminerede vrede mod polakkerne når sit klimaks og står at læse side op og side ned. Det bliver for langt at citere her i sin helhed, fra punktum til punktum, men de passager alene er grund nok til at læse bogen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s