Store hendelser i liten skala av Bjørn Arild Ersland

1716021_1489237398

Store hendelser i liten skala av Bjørn Arild Ersland, udgivet i 2017 på Gladiator

Som følge af et samarbejde mellem det danske forlag Gladiator og norske Pelikanen udkommer udvalgte bøger fra disse forlag på originalsproget i både Norge og Danmark. “Vi tror på muligheten for et felles bokmarked og en felles litterær offentlighet i Skandinavia,” som der står i kolofonen. Den første danske bog til udgivelse i Norge er Josefine Klougarts “New Forest”, mens den første norske til udgivelse i Danmark er Bjørn Arild Erslands “Store hendelser i liten skala” (der i øvrigt er hans debut som romanforfatter).

Danskerne er i forvejen veldig glade i norsk litteratur og forfattere som Karl Ove Knausgård, Tomas Espedal og Per Petterson sælger godt herhjemme. Men de læses af det store flertal på dansk. Hvorfor det er sådan, når norsk bokmål og dansk (Tomas Espedal skrev på et tidspunkt på Facebook, at norsk bokmål “jo bare er en dialekt af dansk”) minder så meget om hinanden, kan man kun gisne om. Tvivlsomt er det dog, at Gladiator kommer til at rykke ved interessen for at læse norsk litteratur på originalsproget (det skulle da lige være på grund af en vis norsk ungdomsserie); men modigt er samarbejdet under alle omstændigheder.

I “Store hendelser i liten skala” møder vi den 62-årige kommunebibliotekar Arne, der i bogens begyndelse holder sin afskedsreception, inden han går på pension. Han er imidlertid langt fra klar til at sige farvel til arbejdsmarkedet og allerede til receptionen fortæller han til sin chef, at han overvejer at arbejde freelance, fordi han har så mange idéer for biblioteket, der vil gavne dem (men nok mere ham), og som nødigt skulle gå til spilde.

Hans sidste opgave – ugen inden pensioneringen – som bibliotekar er at følge en yngre (og for Arne ukendt), kvindelig forfatter rundt på en foredragsturné i kommunens yderområder (med yderst beskedent fremmøde). Denne roadtrip – med enkelte bump på vejen, fortalt i tilbageblik, udgør størstedelen af romanen. Der opstår en særlig og for sjælden intimitet og fortrolighed dem imellem, som i et moment af guddommeligt overmod får fortælleren til at vise hende – som den første – én af sine digte om et elg og et tog (to af hans helt store interesser), han forestiller sig skal blive en del af en fælles, stor udstilling på biblioteket. Forfatterens kritik af digtet er positiv, men hun afslår høfligt foreslaget om samarbejdet om en udstilling. Men måske bliver Arne alligevel digter?

Det store røde toget er ikke natur./ Det lyser på lang avstand./ Toget har ikke tid til å stå tille./ Skinnene synger i skogen./ Fuglene synger./ Elgen lærte seg aldri det kunststykket.

Meget af handlingen er triviel, næsten banal. Fortæller(stil)en naivistisk og kan vække mindelser til nordmanden Erlend Loe, særligt hans roman “Doppler”, i hvert fald deler fortællerne i begge bøger en fascination af elge! Og sine steder er den da også både morsom og underspillet, især i fortællerens iagttagelser om livet omkring ham, men det kan ikke bære romanen af alene, der går i tomgang flere gange undervejs og fylder siderne ud med unødvendige gentagelser af samme pointer. Til gengæld er den letlæst, men om den kommer til at styrke danskernes interesse for norsk litteratur, tvivler jeg på.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s