Nye rejsende af Tine Høeg

1709058_1488605052

Nye rejsende af Tine Høeg, udgivet i 2017 på Rosinante

I Tine Høegs debut “Nye rejsende” følger vi en ung, nyansat gymnasielærerindes første halve år som underviser. Første arbejdsdag forelsker hun sig hovedkulds i en mand – som er gift og har et barn – i toget (ak ja, som om det at skulle stå bag katederet og tage lærerrollen på sig ikke var svært nok i forvejen!). Hovedpersonen – jeg-fortælleren – pendler mellem København og Næstved, og toilettet bliver de første mange gange stedet, hvor jeg’et og manden dyrker pendlersex (det er sådan et dejligt ord): “første gang jeg ser dig nøgen:// togtoilet// et sted mellem København og Næstved// jeg har ikke prøvet// at ville have nogen på den måde før”. Herfra krydsklipper bogen mellem gymnasiet og gymnasielle aktiviteter – introtur, (dansk)undervisning, fester m.m. – og møder med den gifte mand (hvis navn der ligesom fortællerens er ukendt) i og udenfor toget samt tanker og fantasier om denne(s liv).

Det er svært ikke at læse togpendlingen som et billede på hovedpersonens overgang fra ung til voksen, hvor hun på gymnasiet i starten har svært ved både at føle sig som en voksen (“jeg kan ikke kende min egen stemme/når jeg står ved katederet og taler”) og at opføre sig som én (“hej guys siger jeg efter ferien/ hej darlings hej cuties hej kids”). At pedellen samtidig forveksler hende for at være en elev, gør ikke det hele meget lettere. Sigende for hovedpersonens mellemtilstand er det også, at hun af og til står af på halvvejen (med eller uden mand) eller slet ikke dukker op på gymnasiet.

Bogen har ingen genrebetegnelse på forsiden, men er (vel), hvad man vil kalde en roman på vers: den beretter om et sammenhængende forløb i linjer som knækket over. Nogle steder er der dobbelt linjeafstand, hvilket dels tvinger læseren ned i tempo og dels til helt bogstaveligt at læse “mellem linjerne” – udfylde de tomme linjer, hvor der ikke står noget. Med konsekvent brug af små bogstaver og manglende tegnsætning er det ligeledes op til læseren selv at bestemme tekstens temperament.

Høeg benytter sig af forholdsvis enkle virkemidler, men sikkert, og bogens styrke ligger netop i ikke at ville forklare og fortolke alting. I stedet lader hun handlingen udfolde sig i et ligefremt, nøgternt og økonomisk sprog – men stadig med tilpas mange informationer til at læseren selv kan digte med. Hun har en god, komisk timing (herunder velplacerede linjebrud) og sans for det underspillede. For eksempel lyder det syvende møde med manden fra toget som følger:

syvende gang jeg ser dig nøgen// mit køkken// formiddag// sådan et underligt lys/ da du er gået// og en duft af noget sødt/fra posen på bordet// du har haft kage med// en pik en kage en hjerne et hjerte/ har du haft med// og efterladt kagen.

Selve handlingen er måske lidt spinkel og slutningen uforløst. Men stadig: en lovende debut.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s