Læseåret 2016

I 2016 læste jeg ifølge Goodreads lidt mindre end året før (vel fordi jeg fik arbejde og begyndte på Danskstudiet på SDU): 13159 sider, 66 bøger. Den korteste var Inger Christensens Sommerfugledalen (15 sider), og den længste Carsten Jensens Den første sten (612) sider. Men det vigtige er jo heller ikke, hvor meget man læser, men hvad man læser, hvad ovenstående bekræfter, for selvom jeg ikke som forventet var helt oppe og ringe over Sommerfugledalen, afskyede jeg decideret Den første sten.

I det forgangne år faldt jeg over et citat fra en bog, jeg godt nok ikke selv har læst (Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard), men som jeg ikke desto mindre stadig er enig i:

Nu sandt at sige, jeg har aldrig været en Ven af den overdreven megen Læsning: læs lidt og læs godt! heller læse een god Bog ti Gange end ti middelmaadige Bøger een Gang — det er min Grundsætning i saa Henseende.

Og når jeg ser tilbage på læseåret 2016 har det som sagt ikke budt på mange læseoplevelser, men netop lidt og godt (og også en del genlæsninger). Nogle har som altid gjort et større indtryk end andre, og jeg vil i dette indlæg opliste 3 af mine favoritter fra 2016. Hvis du ikke kender dem, eller blot ikke har fået dem læst, kan jeg kun sige: kom i gang! Hver og én får min største anbefaling med på vejen, her i rangordnet rækkefølge.

1) Linn Ullmann: De urolige

1694609_1482212399

Med De urolige har den norske forfatter Linn Ullmann efter min mening skrevet årets absolut bedste bog. Det er en både smuk, poetisk og rørende fortælling om minder, erindring, aldring, glemsel. Som megen anden litteratur der udkommer i disse år tager den meget tydeligt afsæt i et selvoplevet stof og handler, uden at nævne dem ved navn i øvrigt, om forfatterens berømte forældre, kunstnerparret Ingmar Bergman og Liv Ullmann – og om Linn selv. Hun kan ikke vente med at blive voksen, mens forældrene helst vil være børn. På trods af bogens mange virkelighedsreferencer er den til syvende og sidst stadig – som der står på forsiden – en roman. Men hvilken roman! En af de fineste af slagsen, som man ikke ønsker skal slutte. Jeg ville blot ønske, den fandtes som lydbog indtalt af forfatteren selv på sit utroligt vakre, norske sprog. Hør selv – i dette interview fra Louisiana Literature i august 2016.

2) Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet

1689550_1460523081

“En hårnål klemt inde bag panelet” er, med Søren Ulrik Thomsens egne ord, en bog han længe har haft lyst til at skrive. Kendere vil vide, at han i mange år har skrevet poesi og essayistik, men i sin seneste bog forener han de to genrer – kombineret med endnu flere ubestemmelige undergenrer. Bogen består af 160 prosatekster af varierende længde – nogle på få linjer, andre på flere sider. Her er flere tekster om København – som den varer og bør være – og om barndommen på Stevns. Tanker og refleksioner om gæsterne gjort under café-og værtshusbesøg, ofte med forfatteren placeret i et hjørne med en øl, som er ved at skumme over. Enkelte tekster handler også om samarbejdet med orkestret Det Glemte Kvarter, der i efteråret 2016 udsendte pladen POWER med musik sat til Søren Ulrik Thomsens tidlige digte samt 3 tekster fra Hårnålen. Alle tekster er skrevet med en kirurgisk præcision, og Thomsen demonstrerer som altid en særlig lydhørhed over for sproget i de næsten perfektionistiske tekster, hvor ikke en sætning er overflødig.

3) Amalie Laulund Trudsø: Sommerhus

1672372_1464324690“Jeg ville ønske, det aldrig blev sommer,/ så sommeren altid var på vej,” skriver Henrik Nordbrandt et sted. Amalie Laulund Trudsøs anden bog og første roman Sommerhus foregår netop om sommeren og et helt konkret sted: Sejerøbugten. I Sejerøbugten findes det sommerhus, hvor bogens hovedperson – en pige på vej ind i teenageårene – tilbringer sine somre med familien (mor, far og storebror) og veninderne. Det er disse på én gang personlige og universelle somre, Trudsø i Sommerhus skildrer med stor akuratesse: lange køreture, fisketure i jollen, bålaftener og ubekymret leg på stranden. Store følelser formidles usentimentalt – i et præcist, sansemættet sprog. En anmelder skrev, at “Amalie Laulund Trudsø maler en smuk akvarel,” og det er også sådan, jeg husker tilbage på Sommerhus: som en akvarel, hvor forfatterens penselstrøg næsten vækker mindelser til et Krøyer-maleri, og hvor man under alle omstændigheder kommer til at længes mod sommeren.

Hvilken bog – eller hvilke bøger – var de(n) bedste du læste i 2016?

Reklamer

4 thoughts on “Læseåret 2016

  1. Kan kun give dig ret i at De urolige er et af årets bedste bøger. Den er så fin. Håber jeg kommer til at læse Søren Ulrik Thomsens “En hårnål klemt ind bag panelet” i år. Er sikker på at den er mindst ligeså god som alt andet fra hans pen. Jeg har dog aldrig hørt om bogen “Sommerhus” Måske den også var et kig værd, når den henviser til Nordbrandt, kan den vidt ikke være helt ved siden af 😀

    Like

    1. Det er ikke forfatteren, der ‘henviser til’ Nordbrandt; det var blot mig, der kom til at tænke på det citat fra et af hans digte 🙂 Bogen indledes dog af to citater – af Piet Hein og Peter Seeberg. Ikke desto mindre kan den varmt anbefales!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s