Dylan som værdig Nobelprisvinder?

Som bekendt blev årets vinder af Nobelprisen i litteratur offentliggjort i går, torsdag. Jeg selv sad i timerne op til med nedtællingsuret på Nobelprisens hjemmeside og ventede utålmodigt. Og da det så endelig blev afsløret, at årets prismodtager var den 75-årige sanger og sangskriver Bob Dylan, troede jeg ikke mine egne øjne; jeg troede, rent ud sagt, at det var en joke. Men den var og er god nok. Den lakoniske begrundelse for valget lyder som følger:

[Dylan tildeles prisen] for at have skabt nye poetiske udtryksformer inden for den store, amerikanske sangtradition

Bob Dylan som vinder af Nobelprisen i litteratur er et højst kontroversielt valg. Kontroversielt, fordi det er første gang i historien, at verdens vel mest prestigefyldte litterære pris går til en sanger (hvad Dylan først og fremmest er) og ikke forfatter i den traditionelle forstand: en der udgiver bøger (hvad Dylan ganske vist også har gjort, om end begrundelsen for præmieringen ikke omfatter disse). Dette vakte – naturligvis (havde jeg nær sagt) – stor røre i den litterære andedam, blandt andet hos de danske digtere Olga Ravn (“Nobelprisen i litteratur er officielt afgået ved døden i dag kl. 13.02”), Mette Moestrup (“Det hele bliver bare bedre med en guitar”) og Caspar Eric (“Hvornår får Jussi det 3 årige”).

“Hvis Bob Dylan er en poet, så er jeg en basketballspiller”

Norman Mailer, amerikansk forfatter

Jeg skal ikke kunne udtale mig om (kvaliteten af) Dylans tekster, for det har jeg slet ingen forudsætninger for; men jeg er af princip modstander af, at en sangskriver kan vinde en litteraturpris, for det er noget helt andet at skrive sange end bøger: sangteksterne er bundet alt for meget op på musik-musikken fremfor sprogets egen musikalitet. At sangene kan læses som digte, gør dem ikke til digte: De er stadig sange, fordi de er tænkt sådan. Og så er der det helt åbenlyse argument om, at man ved at kåre en sangskriver som vinder, går glip af den oplagte mulighed for at hylde en rigtig forfatter og udbrede kendskabet til dennes forfatterskab, som det var tilfældet sidste år med den mere eller mindre ukendte, hviderussiske forfatter Svetlana Alexievich.

Der er, som det velkendte ordsprog lyder, ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og den heftige debat om Dylan som værdig/uværdig Nobelprisvinder afstedkom i det mindste en række morsomme kommentarer, især på Twitter:

Hvad mener du? Fortjente Bob Dylan at vinde Nobelprisen i litteratur?

Reklamer

6 thoughts on “Dylan som værdig Nobelprisvinder?

    1. Det er jeg glad for, du er. Jeg er simpelthen stadig så fortørnet over, at han har fået dén pris sammen med store forfattere som Hemingway, Camus, Sartre, Beckett. Men det er et valg, jeg aldrig kommer til at forstå.

      Like

  1. Jeg er rørende enig – og desuden bekymret for prisens fremtid. For hvad nu? Skal musikere i betragtning hvert år? Skal de ‘konkurrere’ på lige fod med forfattere om litteraturprisen? For mig at se har akademiet taget et skridt ned af en vej, der er svær at vende om på.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s