Tove! Tove! Tove! – Ditlevsens liv som teater

Lørdag d. 27/8 var jeg draget til København for at opleve kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds fortolkning af Tove Ditlevsens liv og værk på Skuespilhuset. Som stor beundrer af Ditlevsen har jeg ærgret mig over at jeg er gået glip af sidste års forestillinger, først i København – senere på turne rundt i Danmark. Da jeg fandt ud af, at Tove! Tove! Tove! i sensommeren ville blive genopsat, tøvede jeg derfor ikke et øjeblik med at slå til. 

Kort efter at jeg har fundet mig til rette i sædet på en af de forreste rækker, ringer den for teatergængere karakteristiske klokke, som fortæller folk at forestillingen er nært forestående, og at de sidste publikummer derfor skal indfinde sig på deres pladser hurtigst muligt. Lyset dæmpes i salen, og alle blikke rettes mod scenen, hvor ikke bare én, men hele fem Tover, om lidt slippes løs.

08

Der lyder en høj klik-klak fra skrivemaskinen, som den ene Tove sidder og klaprer på. De øvrige Tover dukker frem fra det forhæng, de indtil nu har gemt sig bag. Alle bærer forfatterens lidt fedtede pagehår, højtaljede blå bukser, rullekrave og desuden stærkt sminkede øjne med en blå mascara løbende ned ad kinderne. – Tove! Tove? Tove, hvem er du? spørger den ene Tove-klon den anden, og i de næste godt og vel to timer (inkl. pause) viser Sort Samvittighed med en overbevisende kreativitet og professionalisme, hvem Tove, dette mangefacetterede menneske, var: forfatteren, barnet, moren, konen, klumme- og brevkasseskriveren.13

“Jeg vil rette en særlig tak til Ilums Bolighus, fordi de skabte så smagfulgt og fint gennemtænkt et hjem for en familie, der aldrig har eksisiteret”

Forestillingen er sammensat af citater Tove Ditlevsens store forfatterskab: digte, brevkassesvar, erindringer, breve til eksmanden Victor Andreasen for ej at glemme den famøse kontaktannonce, som hun indrykkede i Politiken efter et endnu et forlist ægteskab. Om det var en oprigtig søgen efter kærlighed, kan man kun gisne om, men der har uden tvivl også været en god portion selviscenesættelse indblandet, hvad Ditlevsen var meget bevidst om. Som et kuriosum kan det nævnes, at Tove Ditlevsen rent faktisk fik flere henvendelser fra kvinder, fordi hun havde glemt at oplyse navn og køn, skønt der ikke gik lang tid, før familien Danmark havde afsløret hendes identitet.

scan_ditlevsen_921908a

Skrivemaskinen er et ledemotiv i forestillingen, ligesom den var det i Tove Ditlevsens liv. Den klyngede hun sig, uanset tilstand, til livet igennem, som en soldat til sit våben. Med Tove! Tove! Tove! har Sort Samvittighed fortolket Tove Ditlevsens liv og levned på original og rørende vis, med både humor og stor indlevelse, og ikke mindst Jeanett Albecks smukke musik har gjort det til en uforglemmelig oplevelse, som har givet mig lyst til endnu engang at gå på opdagelse i Ditlevsens forfatterskab.

Tove! Tove! Tove! vandt i 2015 en Reumert for Årets musikforestilling og Teaterforeningernes pris som årets turnéforestilling. Musikken fra forestillingen er for nylig udgivet og kan findes digitalt på Spotify og på vinyl og cd hos Trykkeren i København.

(fotos er venligst lånt fra Det Kongelige Teaters hjemmeside)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s