alfabet af Inger Christensen

alfabet.jpg

alfabet af Inger Christensen, udgivet i 1981 på Gyldendal

Har man bare lidt kendskab til dansk litteratur i det 20. århundrede, er man før eller siden stødt på linjen “abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”. Sætningen stammer fra Inger Christensens hovedværk fra 1981, digtsamlingen alfabet.

Christensen, der er kendt for at gøre brug af systemer i sin digtning, heraf prædikatet “systemdigter”, trækker i alfabetpå to systemer: nemlig alfabetet og Fibonaccis talrække (hvis ophavsmand er den italienske middelalder-matematiker Leonardo Fibonacci). Det er denne talrække – hvor hvert tal er summen af de to foregående (dvs.: 1 2 3 5 8 13 osv.) – der bestemmer længden af hvert af de i alt 14 digte, som samlingen består af. Således er det første digt blot en verselinje lang, mens det sidste digt har en længde på 321 verselinjer. Man aner her, at digtets strenge form har nået en grænse. alfabet stopper ved bogstavet n (og ikke å som Halfdans ABC); hermed bryder digtet for første gang med Fibonaccis talrække, som krævede, at det fjortende og sidste digt skulle være næsten dobbelt så langt (610 verselinjer).

De første 5 digte er en opremsning af verdens bestanddele, en slags inventarliste, som blot konstaterer at de findes, uden at deres indbyrdes sammenhæng forklares: “cikaderne findes; cikorie, chrom/ og citrontræer findes; cikaderne findes;/ cikaderne, ceder, cypres, cerebellum”. Men i takt med at talrækken accelererer, bliver digtene længere, får mere fylde og beskriver nu, hvordan noget findes: “fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede/ ryg findes den”, ligesom digtet selv begynder at stille spørgsmål ved verbet “findes”, som det indtil nu har brugt uden at ryste på hånden: “martsbække findes, hvis bækkene findes/ hvis ilten i bækkene findes”.

At digtene er skrevet under Den kolde krig med bevidstheden om atomvåbnets eksistens og menneskenes umenneskelighed, fremgår både implicit: “fissionsprodukterne findes […] fejlene findes, de grove, de systematiske,/ de tilfældige; fjernstyringen findes” og eksplicit: “atombomben findes/ Hiroshima, Nagasaki/Hiroshima den 6./ august 1945/ Nagasaki den 9./ august 1945”. Når Inger Christensen skriver “abrikostræerne findes, abrikostræerne findes” er det derfor ikke kun en konstatering af at de findes, men også en inderlig bøn om, at de fortsat skal findes i verden, inden den tilintetgøres.

Genial og formfuldendt digtsamling. Hurra for at Inger Christensen fandtes.

Reklamer

3 thoughts on “alfabet af Inger Christensen

  1. Jeg er så fascineret af Inger Christensens måde at arbejde med form på – det er lige til at blive helt rundtosset af, hvis man begynder at trevle hendes systemer op. Jeg er i øvrigt helt enig med din fine anmeldelse – tak for at Inger Christensen fandtes. 🙂

    Like

    1. Den fascination deler vi i den grad. I en af nekrologerne efter hendes død stod der også: “Hun kopierede ingen. Ikke engang sig selv” Og hvor paradoksalt det end lyder, så er det rigtigt. Hun gentog aldrig sig selv, men fandt hele tiden på nye måder at udtrykke sig på.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s