Azorno af Inger Christensen

1344529_1457590889

Azorno af Inger Christensen, udgivet i 1967 på Gyldendal (genlæst i en genudgivelse fra 2005)

Hold da op! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal mene om denne roman i en roman (i en roman i en roman i en roman i en roman), og jeg er slet ikke i stand til at referere handlingen (og “romanreferater lyder som sladder om andre menneskers privatliv,” som det siges på en af de første sider), så lad mig i stedet blot citere fra bagsideteksten:

Azorno handler om fem kvinder, som alle har et forhold til den samme mand, forfatteren Sampel. Alle fem venter barn med ham. Alle fem er ved at skrive en roman, som skal handle om fem kvinder og en mand ved navn Sampel. Sampel skriver også på en roman. De fem kvinder mødes, og i breve beskriver de møderne for hinanden.

Azorno består altså dels af en række breve og dels af romanfragmenter. Det, der blandt andet (og især) gør romanen forvirrende at læse er, at alle karaktererne er første persons fortællere i deres respektive romaner, men hvem der skriver, nævnes kun i en bisætning, hvis det da overhovedet nævnes, og det er derfor en roman, som kræver en opmærksom og tålmodig læser. Imidlertid synes Christensen at være mere optaget af, hvordan der fortælles, end hvem der fortæller, og det er netop måden, den fortælles på, der gør den uforglemmelig.

For på trods af teksternes indbyrdes forskelligheder, er de forbundet via en række detaljer: en buket brogede tulipaner, en salat, en sandstensskulptur. Sætninger og afsnit optræder ligeledes i først den ene tekst, så den anden og antager en besværgende såvel som musikalsk karakter. En følelse af deja-vu vil unægteligt ramme læseren.

Azorno er udspekuleret komponeret, drillende skrevet af Inger Christensen, der bevidst leger kispus med læseren og rykker ved vores forventninger til romangenren. Der er ingen tvivl om, at det er en roman for de få, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale den. Det er også en bog, som tigger om at blive læst mere end én gang, og derfor glæder jeg mig allerede til at genlæse den og forhåbentligt blive klogere på, hvad der foregår mellem linjerne – og på linjerne, frem for alt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s