Alt er mit af Tomas Lagermand Lundme

1677701_1458281003

Alt er mit af Tomas Lagermand Lundme, udgivet i 2016 på Gyldendal.

Mit første møde med Tomas Lagermand Lundme skete igennem DR3’s program Kære Dagbog, hvor kendte såvel som ukendte danskere læser op af deres dagbøger. Et særdeles anbefalelsesværdigt program, som vækker minder om barn- og ungdommens ubekymrede tid, der, når den ses tilbage på med flere års mellemrum, på én gang virker fremmed og genkendelig. Den første, som lagde ud med at dykke ned i sine teenageår, var Tomas Lagermand Lundme, som fortæller om Strunge og Olof Palmes død, om fascinationen af Boy George, David Bowie – og Anne Marie Helger. Og om at se Christiane F. og gå rundt i Amager Centret med sin kusine, mens de leger, at de er stiknarkomaner.

Også bogen starter med Michael Strunges død:

Michael Strunge er død./ Jeg hørte det i radioavisen./ Min kusine og jeg er lige begyndt at læse ham./ Og så dør han./ Vi fandt et foto af ham i Land og Folk, hvor han har eyeliner på./ Det havde vi også./ Min kusine tværede det ud, så vi lignede ham./ Og så fik jeg øjenbetændelse./ Det dør man ikke af./ Men det gjorde han./ Nok ikke af det./ Alene. (s

Lundmes sprog består ikke af lange, snørklede sætninger, men er bygget op om korte sætninger, for det meste hovedsætninger, med en enkel syntaks. Som når man/han taler. Punktummerne  – og tegnsætningen generelt – bruges ofte, som i ovenstående eksempel, som et humoristisk virkemiddel.

Som bogens titel  antyder, er Alt er mit stærkt selvbiografisk. Ikke overraskende er der et sammenfald mellem forfatterens navn og romanens hovedperson, som vi følger, fra han er 13 år i 1986, til han i 2000 er 27 år. Han er homoseksuel, men er ved romanens begyndelse endnu ikke sprunget ud. Efter at han – til stor overraskelse – har fået fortalt, at “alle ved det”, ser han imidlertid ingen anden udvej end at åbenbare sin seksualitet for sin familie, der tager nyheden med stoisk ro:

Så siger jeg, at der er noget, jeg godt vil sige./ Og så siger min lillesøster, at jeg bare skal sige det./ Og så siger jeg, at jeg er bøsse./ Og så siger min mor, at det ved hun da godt./ Og det samme siger min far./ Og min lillebror pudser næse i min lillesøsters bluse/ Og min lillesøster spørger, hvad det betyder./ Og så siger min mor, at det betyder, at jeg er mig. Og så siger jeg, at jeg er mig på en ny måde./ Og så spørger min lillesøster, hvornår den gamle Tomas kommer igen./ Og så siger jeg, at nu er jeg sådan her. Og sådan vil jeg blive ved med at være. (s. 78)

Bemærkelsesværdigt er det, at det, der i stedet blev det store drama, var, at lillesøsteren skulle starte til fodbold.

Alt er mit er besnærende letlæst, men alligevel en smuk og sjov roman om at vokse op og finde sig selv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s