Michael Strunge – Digtning og virkelighed af Peter Rewers

1649184_1456830734

Michael Strunge – Digtning og virkelighed af Peter Rewers, udgivet i 2015 på Gyldendal.

Michael Strunge – Digtning og virkelighed er den ultimative biografi om Michael Strunge, som følger digteren fra fødsel til den alt for tidlige død. Jeg har aldrig rigtig læst noget af Strunge, ikke engang i gymnasiet, så mit kendskab til ham baserer sig mest på den berømte og berygtede udsendelse af litteraturmagasinet Bazar, sendt på DR i 1984, hvor Michael Strunge og Pia Tafdrup sidder overfor Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær. Det var 70’ernes bekendelseslyrik vs. 80’ernes “rigtige” poesi; den tilgængelige lyrik vs. den utilgængelige. Særligt Strunge og Baidel røg i totterne på hinanden, og han kaldte hendes poesi for “fiduspoesi”:

Udsendelsen blev efterfølgende slettet fra DR’s arkiver og findes i dag kun i en udgave optaget på VHS, hvor starten og slutningen mangler; men hvorom alting er, er Bazar-udsendelsen meget betegnende for 80’erne og for den mediebevidste Strunge, som i høj grad levede i medierne – og af medierne.

Rewers kommer godt omkring alle aspekter af Michael Strunge og den tid, han var et produkt af, så man ikke sidder tilbage med følelsen af, at noget er udeladt. Alligevel er han måske for grundig: fx er det helt og aldeles overflødigt at nævne at Johannes Møllehave var vikar på den skole i Hvidovre, Strunge gik på – når det vel at mærke var før, han selv begyndte. Indimellem digter Rewers videre på myten om Strunge og forestiller sig, hvordan det var at være ham – og ikke kun hvordan han var. Dette indebærer naturligvis, som han selv skriver, “spekulation og dramaturgisk konstruktion”, og netop fordi fiktionaliseringerne ikke er andet end gæt (om end kvalificerede), og fordi de ikke bidrager med meget nyt eller noget væsentligt, kunne disse med fordel være udeladt. Men velskrevet, det er den. Og tilmed rigt illustreret.

strunge01

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s