Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors

3f40cd92-a18d-4d72-a312-9e2e43fa37c6_1454415942

Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors, udgivet på forlaget Gyldendal i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Måske som en gimmick fra forlagets side udkom Dorthe Nors nyeste roman Spejl, skulder, blink d. 2/2 – på racerkørerens fødselsdag. Hovedpersonen i Spejl, skulder, blink – den nogle-og-40-årige Sonja – er i gang med at tage kørekort hos Folke på Frederiksberg. Det går ikke så godt, særligt gearene volder hende problemer. Men det egentlige problem er den kværulantiske kørelærer Jytte, som ganske enkelt aldrig har lært hende at betjene gearene, fordi hun har mere travlt med at tale om sit eget liv og udtrykke sin mening om dette og hint. En dag får hun dog samlet sig mod til at klage over Jytte og får i stedet den lidt ældre og lidt kurtiserende Folke som kørelærer, der vil mere end bare at lære hende at køre bil.

Sonja kommer fra den fiktive landsby Balling i Vestjylland (ikke at forveksle med det geografiske Balling i Midtjylland), men efter gymnasiet flyttede hun til København med barndomsveninden Molly. Det virker dog, som om hun mistrives i storbyen og længes mod Balling: “Alt det, hun troede, hun ville vokse ind i, viste sig at være lige så menneskeligt som det, Molly mente, de skulle væk fra.” At flytte fra storbyen forekommer mig at være udsædvanligt; man hører næsten kun om folk, der flytter til. Ikke desto mindre er det det, Sonja så inderligt ønsker: At vende tilbage til sin hjemstavn. Og da hun hverken har mand eller børn og lever af at oversætte svenske krimier, er der intet, der binder hende til København. Men for at bo i Jylland er man nødt til at have et kørekort.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er i gang med at tage kørekort, og at det ligesom for Sonja er og har været lang og krævende proces. Derfor fandt jeg det også let at identificere mig med bogens hovedperson (sjovt som jeg altid identificerer mig med kvindelige hovedpersoner), jeg blev næsten helt stolt over mine egne evner bag et rat, da jeg læste om Sonjas. Det er netop kørelærerjargonen og situationerne bag rattet som er bogens bedste. De er skildret med stor akkuratesse og stor humor, som resten af bogens kapitler – der blandt andet omhandler Sonjas besøg hos massøren Ellen og Sonjas forgæves forsøg på at komme i kontakt med søsteren Kate – kun halvt lever op til.

Jeg blev med andre ord ikke blæst bagover af Spejl, skulder, blink, som var mit første bekendtskab med Dorthe Nors, og jeg savnede en dybere personskildring. Det har dog ikke ændret på, at jeg stadig ser frem til at læse hendes novellesamling Kantslag, som er blevet rost til skyerne af Oprah Winfrey og gav hende et mindre gennembrud over there; måske den i stedet vil falde i min smag.

Reklamer

2 thoughts on “Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s