Gift af Tove Ditlevsen

ItemImage (1)

Gift af Tove Ditlevsen, udgivet på forlaget Gyldendal i 2012 (org. udgivet i 1971).

Tove Ditlevsen oplevede sidste år en så stor renæssance, at man begyndte at tale om en vaskeægte Tove-feber. I foråret opførte kunstnerkollektivet Sort Samvittighed forestillingen Tove!Tove!Tove om Tove Ditlevsens liv og værk på Det Kongelige Teater for fulde huse, og Olga Ravn udgav Jeg ville være enke og jeg ville være digter – en samling af Ditlevsens glemte tekster, dvs. klummer, kommentarer, essays (bl.a. forfattede hun sin egen nekrolog) og brevkassesvar. Dertil genudgav Gyldendal hele 4 titler fra Ditlevsens bagkatalog: Det tidlige forår, Vilhelms værelse, Ansigterne, Samlede noveller – foruden Jens Andersens fremragende biografi om Tove Ditlevsen fra 1997, Til døden os skiller.

Gift, som jeg har læst i Gyldendals genudgivelse fra 2012, blev første gang udgivet i 1971 og er en af de sidste bøger, hun nåede at skrive, inden hun i 1976 begik selvmord. Hér fortæller hun om de ægteskaber, hun var igennem i sine 20’ere. Først det kærlighedsløse ægteskab med redaktøren for lyriktidsskriftet Vild Hvede, Viggo F., som hun gifter sig med som 23-årig (med en aldersforskel på 31 år) – udelukkende “for at komme frem i verden”, absolut ikke af kærlighed. Dernæst den jævnaldrende Ebbe, som hun får sit første barn, Helle, med. Et ægteskab, der forløber langt mere lykkeligt end det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F, skønt kærligheden til giften i den sprøjte, lægen Carl kan tilbyde, i sidste ende er størst, og et nyt ægteskab med en ny mand begynder.

Jeg siger til Ebbe, at jeg aldrig vil skilles fra ham, og at jeg ikke kan fordrage, når livet er indviklet som det var for nylig […] Måske, siger han, er du selv indviklet, så bliver dit liv det også.

Titlen Gift refererer altså ikke blot til Ditlevsens ægteskaber, men også til giften i den sprøjte, hun bliver afhængig af – samt til det at være gift med skriften. Flere steder skriver hun, at hun kun er lykkelig, når hun skriver, og at hun føler en stor tomhed, når hun ikke er i gang med en ny bog: “Jeg synes, alt går ind i mig, uden at der kommer noget ud igen”

Hun udleverer skånselsløst mændene i sit liv, men mest af alt udleverer hun sig selv. Alene dét, at jeg netop er blevet færdig med at læse Gift for anden gang på indenfor kort tid, vidner om min store kærlighed til denne lille bog. Gift er simpelthen så hamrende godt skrevet, så interessant og skide spændende, og der er – for at bruge et af Viggo F.s udtryk – ikke et komma at rette: Man kan ganske enkelt ikke lade være med at læse den.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s