Om efteråret af Karl Ove Knausgård

ItemImage (1)

Om efteråret af Karl Ove Knausgård (org. titel: Om høsten), udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof i 2015.

Da Karl Ove Knausgård havde sat det sidste punktum i sin Min kamp-serie, der med dens seks bind på sammenlagt 1.000.000 ord fordelt på 3600 sider er den sjette længste bog i litteraturhistorien, bekendtgjorde han, at han var færdig som forfatter. Men han havde åbenbart sværere ved at lægge pennen fra sig end som så (og heldigvis for det), for faktum er, at Knausgård i løbet af i år og 2016 udkommer med en bogserie på hele fire bind – en til hver årstid. De første to bind, Om efteråret (der netop er blevet oversat til dansk) og Om vinteren, er allerede udkommet i Knausgårds hjemland, mens de sidste to, Om foråret og Om sommeren, udkommer næste år.

Idéen er såre simpel og egentligt godt (ud)tænkt: I en brev-/essayagtig form skriver Karl Ove til sin ufødte datter, Anne, om den verden, der venter hende: “Nu, hvor jeg skriver dette, ved du ingenting om noget, hvad som venter dig, hvilken verden du blir til i. Og jeg ved ikke noget om dig,” hedder det i bogens første linjer, hvorefter han fortsætter: “Jeg vil vise dig verden, som den er, lige omkring os, hele tiden. Kun ved at gøre det kan jeg selv blive opmærksom på den.” Det gør han ved beskrive og skrive om alt mellem himmel og jord – lige fra æbler og pis til gummistøvler, lus og ambulancer  – med udgangspunkt i personlige erfaringer og refleksioner, som vi kender det fra Min Kamp-projektet.

Jeg læste bogen på kort tid, næsten i ét stræk, og jeg ved ikke, hvor god en idé det var. Det slår mig, at det måske er en bog, som skal indtages i små doser, og som – på grund af den korte længde – kræver, at læseren dvæler lidt mere ved hvert enkelt tekststykke. Faktum er i hvert fald, at skønt teksternes omdrejningspunkt er forskellige, følger de den samme skabelon og ender med at ligne hinanden virkeligt meget. Det betyder ikke, at det bliver kedeligt at læse, det er det aldrig, når Knausgård fører pennen; blot at overraskelserne udebliver.

Men hvorom alting er, er flere af teksterne faktisk fremragende, fulde af kloge og filosofiske tanker og observationer af Knausgård. Som i den første tekst om æbler, hvor han skriver om forskellen mellem frugter med et tyndt lag skræl og et tykt, og at han foretrækker det sidste:

Både fordi tanken om at nydelse skal fortjenes gennem forudgående arbejde, er så stærk i mig, og fordi jeg altid har haft en dragning mod det skjulte og det hemmelige […] Både arbejdet og det hemmelige, altså utilgængeligheden, øger nydelsens værdi.

Eller når han om gummistøvler skriver, at de har: “det til fælles med hængende jakker og skjorter som også kan ligne de kroppe de er hylstre for […] Det er som om aftrykket af hele familien hænger på knagerne og står på gulvet i mørket, som en slags negativer af dem.”

Der er med andre ord flere højdepunkter i Om efteråret, desværre er der bare så langt imellem dem. Ikke desto mindre vil jeg se frem til at læse de følgende bind i serien. Jeg har allerede hørt, at Om vinteren skulle være bedre og mere helstøbt et værk end Om efteråret, og jeg glæder mig til at finde ud af, om jeg er af samme opfattelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s