Er der gået inflation i biografier?

For et stykke tid siden læste jeg Jyllands-Postens bog-tillæg, hvor forlagschef på JP/Politikens Forlag Kim Hundevadt udtaler følgende:

Der er en tendens til, at hvis man har været dommer i X Factor eller er en semikendt skuespiller, så skal man have en biografi

For eksempel er der de seneste to år udkommet hele to biografier om Linse Kessler (Linse – jeg gør, hvad jeg vil + Slap dog af – Linses guide til et godt liv) ghostwritet af journalisten Michael Holbek. Eftersom jeg ikke har læst bøgerne, kan jeg ikke udtale mig om dem, men jeg synes, at to bøger på to år lyder af meget, og jeg kan have fornemmelsen af, at der ikke er blevet arbejdet grundigt nok med især den seneste bog, fordi man har været alt for fokuseret på at få toeren ud i en fart, efter at etteren viste sig at blive en succes.

Jeg synes selvfølgelig, det er positivt, at bøger om Linse, Niarn, Jokeren mv. bliver læst af folk, der normalt ikke læser bøger, men på den anden side synes jeg ikke, at en bogs succes alene skal måles på salgstallene. For som Hundevadt også påpeger kan “for mange dårlige bidrag skade genren”. Alt for mange biografier er efter min mening overfladiske, lemfældige og glemt igen efter endt læsning, fordi de er blevet til i hast. I de tilfælde glider de væk fra det litterære udtryk og over i det tabloide, så de i stedet kommer til at minde om noget, man vil kunne læse i BT eller Ekstra Bladets spalter om søndagen, og det synes jeg er en skam.

Jeg giver ikke konkrete eksempler, men jeg undrer mig nogle gange over, hvor stor opfindsomheden er på området – Johannes Riis, litteær direktør på Gyldendal

Hvad mener du – er der gået inflation i biografier? Eller bør jeg være mere åben overfor genren?

Reklamer

2 thoughts on “Er der gået inflation i biografier?

  1. Nogle gange bliver kunst business.

    To bøger om Linse på et par, er jo et klart eksempel på, at penge også har en rolle i litteraturen. Det ses jo også ofte i film, hvor det sidste afsnit i en trilogi ligepludselig skal deles op i to.

    Kan godt være sådanne bøger ikke er stor kunst, men hvis folk efterspørger præcis dette, og gerne betaler for det.. Hvorfor så ikke levere det?

    Like

    1. Tja, godt spørgsmål. Jeg er som sådan ikke imod, at der skrives bøger eller laves film med henblik på salg, men jeg synes ofte, at det sker på bekostning af kvaliteten. Det bliver nogle gange noget værre venstrehåndsarbejde.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s