Belæst

I lang tid har jeg gået med tanken om at lave min egen blog om bøger af den simple grund, at der – efter min mening – er for få bogbloggere, der er af hankøn, hvilket jeg synes er en skam. Jeg elsker at dele ud af min begejstring for bøger, og nogle gange kan det være rart at få nogle ord ned på skrift, mens man stadig har en bog helt præsent, for senere at blive mindet om, hvorfor man fx aldrig kom til at synes om en bog. Eller hvorfor man netop kom til at holde så meget af den.

Det er med passende selvironi, at jeg har valgt at kalde min blog ´belæst´. Jeg påstår ikke, at jeg selv er belæst, men heller ikke, at jeg ikke er det, for jeg læser og har læst meget: Er det noget, man bliver af at gå 3 år i gymnasiet? Eller af at tygge sig igennem Ulysses (som jeg vel at mærke ikke har – endnu)? Jeg mener ikke, at der er bøger, man skal læse, blot fordi der er tale om kanoniserede eller klassiske værker, for som Haruki Murakami skriver et sted i Norwegian Wood:

If you only read the books that everyone else is reading, you can only think what everyone else is thinking

Derfor vil bloggen selvsagt komme til at bære præg af min læsning og af de bøger, jeg læser, dvs. primært nordisk litteratur. Bøger, der falder uden for den kategori, skal dog ikke forbigåes af den grund, for en god bog er nu engang en god bog. Derudover vil bloggen være en blanding af anbefalinger, anmeldelser og refleksioner over det at læse. Og så håber jeg, at der sidder nogle andre læsere derude – mandlige såvel som kvindelige – som vil læse med.

Reklamer

4 thoughts on “Belæst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s